|
Løbskalender 2004 > Montreal
Det regnede under kvalifikationen, hvilket gjorde, at ingen kom i nærheden af at kunne slå Troels' banerekord fra 2001. Nalla kørte en flot omgang og satte pole. Han er stadig flyvende efter sejren i sidste løb, som også bød på en del regnvejr - så han må betragtes som lidt af en regnvejrsekspert.
Debutanten Morten (BAR) satte 3. hurtigste tid i sit første løb.
Løbsbeskrivelse:
Løbet skulle køres i flot solskin. Feltet bød på en god blanding af forskellige strategier og opsætninger af bilerne. I løbet af de første sving tog Casper (Ferrrari) førstepladsen, og den holdt han hele vejen hjem. Sejren var aldrig rigtigt fare. Alt klappede perfekt for Ferrari'en, og det eneste mekanikkerne i piten skulle, var at udskifte de bløde dæk, som endda ofte ikke engang var slidte. På sidste omgang lykkedes det Ronni i den anden Ferrari at kæmpe sig op, og med en anden plads gjorde han det til en stor dag for Ferrari, som nu også indtager føringen i konstruktørernes mesterskab. Jaguar lå før i spidsen af konstruktørernes mesterskab og stillede med to kører til dette løb, men de havde absolut ikke lige ramt topformen eller den rette opsætning af bilerne. Søren lå dog og kæmpede om føringen i starten af første omgang, men røg roligt og stødt ned gennem feltet. Efter at være nede og runde sidste pladsen i en stor del af løbet, lykkedes det ham til sidst at køre sig op til sin hold-kammerat (Lyster) og slutte lige bag ham. Han holdt dog behørig afstand, for tidligere i løbet havde han to gange påkørt Lyster, og begge gange beskadigede Søren sin egen racer ved sammenstødet, og han var derefter ofte tæt på at måtte udgå. Men altså ingen points til Jaguar. Trods de mange kørere, var der ikke vildt mange sammenstød, og først i allersidste sving på sidste omgang gik første og eneste bil ud af løbet, idet Peters dæk (Williams) eksploderede inden opløbet. |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||